
Bliv Fondspartner
Lad os gøre en forskel for børn sammen
Red Barnet samarbejder med mange fonde – på mange forskellige måder. Vi værdsætter hvert eneste bidrag. Vores fondssamarbejder er helt afgørende for, at vi kan kæmpe for børns rettigheder og skabe bæredygtige, langsigtede forbedringer i børns liv både internationalt og nationalt. Vi er altid åbne for dialog om, hvordan jeres ønsker om at gøre en forskel for børn, kan forenes med vores. Tøv ikke med at kontakte os.
Kontakt
Læs mere om vores arbejde

Vi bekæmper afsavn og eksklusion hos børn og familier, der står udenfor positive fællesskaber. Sammen kæmper vi for, at flere børn i udsatte positioner får gode oplevelser og bliver inviteret ind i lokale fællesskaber - for at styrke børnenes selvværd og muligheder i livet.

Sammen bekæmper vi mistrivsel, ensomhed og mobning. Intet barn kan trives, hvis det står alene. Alle har brug for at være en del at et trygt fællesskab. Vi skaber sammen disse fællesskaber og kæmper for bedre trivsel i dagtilbud, skoler og uddannelser

Vær med til at bekæmpe digitale krænkelser, mobning og ubehagelige oplevelser. Sammen fremmer vi den digitale dannelse hos børn og unge - ved at lytte til dem, rådgive dem og undervise dem. Samtidig kæmper vi for, at lovgivning og praksis sikrer børns rettigheder online

Vær med til at bekæmpe vold og overgreb mod børn og unge. Sammen kæmper vi for at give børn et trygt liv, fx ved at forebygge og opspore overgreb. På den måde kan vi hjælpe børn i udsatte positioner til et trygt liv uden vold og seksuelle overgreb.

En af vores prioriteter er at beskytte børn mod virkningerne af klimakrisen. I kan støtte vores nationale arbejde med til at bekæmpe klimabekymring og styrke børns viden om deres rettigheder og muligheder for indflydelse på både national og international klimapolitik.
I kan støtte vores internationale arbejde, der sætter fokus på, at klimakrisen er en børnerettighedskrise - fordi den truer deres overlevelse, læring og sikkerhed.











