Det danske EU-formandskab lykkedes efter lange og svære forhandlinger i forrige uge med at skabe opbakning blandt EU-landene til et forslag om nye regler, der skal bekæmpe udbredelsen af materiale med seksuelt misbrug af børn. Det er et afgørende skridt
Af Justitsminister Peter Hummelgaard, generalsekretær i Red Barnet, Johanne Schmidt-Nielsen, Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, Direktør i Digitalt Ansvar, Ask Hesby Holm.
Seksuelt misbrug af børn er en afskyelig og alvorlig forbrydelse.
Hvert år bliver der online delt millioner af filer, der viser seksuelle overgreb på børn.
Det sker på globalt plan, det sker indenfor EU, og det sker i Danmark.
Dansk politi modtog i 2020 lidt over 3.000 tips om overgrebsmateriale delt af danske statsborgere. I 2024 var det tal mere end tredoblet. Bag hvert eneste billede og hver en video med overgreb, er der et barn, der er blevet udsat for den mest vederstyggelige forbrydelse, og som skal leve med det nye overgreb, det er, når materialet deles.
Det har lovgiverne et kæmpe ansvar for at dæmme op for.
Derfor er det godt, at der er opbakning til det danske EU-formandskabs nye kompromisforslag, som indeholder en række forpligtelser for udbydere af kommunikationstjenester til at bekæmpe udbredelse af materiale med seksuelt misbrug af børn.
Forslaget handler blandt andet om, at tjenesterne skal forebygge udbredelse af overgrebsmateriale, for eksempel gennem tilpasninger af tjenesterne, så det bliver så let som muligt for brugerne at anmelde overgrebsmateriale, hvis de støder på det online.
Det kan også være gennem bedre samarbejde med de retshåndhævende myndigheder, andre tjenesteudbydere eller civilsamfundsorganisationer.
Scanning efter overgrebsmateriale vil også med det danske forslag fortsat være et centralt tiltag til at begrænse risikoen for udbredelse af overgrebsmateriale.
Det er vigtigt, at tjenesterne aktivt tager et større ansvar, for myndighederne kan ikke alene dæmme op for spredningen af materiale med seksuelt misbrug af børn.
Denne del har tiltrukket sig meget opmærksomhed i debatten om forslaget. Kritikere mener, at hvis man stillede krav om scanning til tjenesteudbydere, som en sidste udvej, fordi tjenesterne ikke lykkedes at nedbringe risikoen for overgreb på deres tjeneste, kunne det blive en glidebane mod masseovervågning.
Mange af tjenesteudbydere har dog i mere end ti år frivilligt scannet efter overgrebsmateriale og fundet millioner af delinger af overgreb, uden det har ført til misbrug eller masseovervågning.
Denne scanning har imidlertid kun været lovlig på grund af en undtagelse til EU-retten. Hvis det danske formandskab ikke havde landet et kompromis, ville der være en væsentlig risiko for et reelt tilbageskridt, da den frivillige ordning udløber i april 2026.
Det danske kompromisforslag vil gøre muligheden for frivillig scanning permanent og dermed sikre, at bekæmpelse af overgreb mod børn ikke svækkes.
Det har været et kardinalpunkt.
Vi kunne ikke leve med en situation, hvor vi mistede et af vores mest centrale værktøjer, som gør det muligt at finde og fjerne billeder og video og hjælper politiet til at opklare sager og stille gerningspersoner for en domstol.
Det ville selvsagt være et kæmpe svigt af alle de børn, der udsættes for disse uhyrlige overgreb, hvis vi ikke kæmpede for at sikre muligheden for at fortsætte den frivillige ordning.
Ud over at forpligte tjenesteudbydere til at begrænse risikoen for seksuelt misbrug af børn på deres platforme indeholder forslaget også klare forpligtelser til for eksempel at rapportere, fjerne og blokere for materiale, der viser seksuelle overgreb på børn.
Det er vigtigt, at tjenesterne aktivt tager et større ansvar, for myndighederne kan ikke alene dæmme op for spredningen af materiale med seksuelt misbrug af børn.
Vi havde gerne set, at EU-landene havde været parate til at gå meget længere, herunder at indføre krav om opsporing.
Vi glæder os over, at det er lykkedes at lande en aftale. Når det er sagt, havde vi gerne set, at EU-landene havde været parate til at gå meget længere, herunder at indføre krav om opsporing.
Det skyldes, at selvom mange tech-virksomhed gør deres for at bekæmpe overgreb mod børn, er der også tjenester, som langt fra gør nok for at bekæmpe, at deres platforme lægger hus til grooming og opbevaring og spredning af billeder og video af overgreb.
Det såkaldte opsporingspåbud er som nævnt ikke en del af det kompromis, som medlemslandene er blevet enige om. Kompromiset indebærer, at det fortsat vil være frivilligt for tech-giganterne at opspore materiale med seksuelt misbrug af børn.Techvirksomhederne har et stort ansvar for at bevise, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at bekæmpe misbrug af børn.
At der nu er opnået enighed i Rådet, så der kan indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet, betyder ikke, at vi stopper her. For overgreb mod børn et voksende problem på nettet. Med det danske formandskab er der blevet bygget et nødvendigt fundament med opbakning på tværs af medlemsstaterne. Det er vigtigt.
Men vi vil fortsat presse på for, at vi i fremtiden bygger ovenpå med endnu stærkere regulering, hvis techgiganterne ikke tager deres ansvar og forpligtelser seriøst og nedbringer udbredelsen af seksuelt misbrug af børn.
Indlægget er bragt i Altinget den 8. december 2025